Kenneth Egebjerg Rasmussen

Så blev det tid til et besøg på en Vietnamesisk natklub.

Jeg var meget spændt på at se de generte, tilbageholdende, og “ingen sex før ægteskab” vietnamesere slå sig løs. Jeg fik mig en overraskelse, jeg sent vil glemme.

Vi, en veninde, hendes veninde og jeg, mødtes udenfor en natklub i Nha Trang. Jeg havde om ikke glædet mig, så i hvertfald været ret spændt på at se de små vietnamesere slå sig løs.

Det er jo tydeligt i gadebilledet, at pigerne gør noget ud af sig selv, og gerne vil se godt og nogle sexet ud. Selvom man ikke (oftest i hvertfald), kysser, holder i hånd eller om hinanden offentligt, så går pigerne gerne i mere eller mindre gennemsigtige toppe og bluser, nogle kunne de lige så godt nøjes med BH.

Når jeg snakker med piger jeg møder, mødte feks 3 idag, om foreskelle mellem Danmark og Vietnam, er det jo oplagt at give som eksempel, at vi både bor sammen, sover sammen, ja og det der er “værre”. Det forstår de jo ikke. Men hvordan er det lige på en Vietnamesisk natklub?

Velkommen til natklubben

Udenfor mødes man af 3-4 unge piger med meget korte shorts eller skørter, vælger jeg at kalde dem, samt 3-4 pænt klædte fyre i skjorte og slips. Vi bliver guidet ind, og utroligt nok er der fri entre. Vi bliver vist hele vejen gennem klubben, hvor vi bliver vist et cafebord vi kan stå ved, og her bliver man til man har betalt regningen. Selvfølgelig kan man gå ud og danse men umiddelbart tror jeg ikke de lader alle gå fra bordet samtidig.

Ønsker du noget at drikke, er det bare at prikke en af de mange piger på skulderen, og du får hvad du vil have. Om det gælder i bogstaveligsteforstand, vender vi tilbage til. Enkelte fyre, og en mase piger i små kjoler, eller toppe med små shorts eller ja, VIRKELIG korte skørts, og jeg mener virkelig korte, virkelig virkelig korte, bare hun nyser,  er der frit udsyn. Nå, men de render altså rundt og varder dig op. Her får man serveret øl i glas med is, og efterhånden som du får drukket en tår eller to, er de  straks for at fylde op. Vi bestilte også  et stort fad frugt, hvilket var ret hyggeligt at stå og nippe til, mens man forsøgte at forstå hele konceptet.

Udover de borde vi fik henvist var der sofagrupper, hvor pigere tog endnu mere vare på gæsterne. Her dansede de med dem, og udvekslede numre, så det ud til. Jeg spurgte min veninde om det var en helt normal vietnamesisk natklub, og det svarede hun ja til.

Hvad med pigerne?

Ja, det store spørgsmål for mig, lige siden jeg kom ind og så de mange letpåklædte piger, var om de var “til salg”. Da jeg er ekstremt meget imod kvindehandel, og det der foregår rundt i verden, ja også i Danmark, var jeg meget optaget af om man virkelig kunne købe sig en nat med dem. Jeg har fornylig læst bogen, En kvindes pris, den er god, men virkelig skræmmende. (Tak for lån Lærke). Læs den hvis ikke du har gjort det.

Nu skal det her ikke blive en snak om for eller imod købesex, for har man lyst til at tilbyde sig selv i det erhverv, så fint med mig, men dem der sælges til det, enten af deres forældre, eller fordi de bliver nød til det, som nogle af dem jeg har snakket med i Thailand, så syntes jeg det er klamt, og synd for pigerne.

Nå men nok om det, efter min venindes svar, kunne de købes, og det var helt normalt. De to piger jeg var sammen med, altså min veninde og hendes veninde, så heller ikke ud til at bekymre sig, eller tænke nærmere over det. Det var nok mest mig, der havde håbet at jeg i Vietnam, ikke skulle få tanker der faldt tilbage på mindre heldige steder i Thailand, eller Thailand generelt.

Konklusion

Ja, altså jeg havde jo håbet ikke at se en masse piger der var til salg. Men flotte og frække var de, det ska de ha, men jeg havde stadig gerne været det foruden, altså at de var til salg.

Konceptet natklub kunne man måske lære lidt af i Danmark, hvor man er lidt mere om gæsterne, hvilket også klart vil skabe mersalg. Nu kommer jeg ikke de fine gå-i-byen-steder, så måske findes det allerede. Generelt var der en god stemning, og en masse (så det ud til, men det skal de jo nok for at ha jobbet) glade piger, der dansede og hyggede sig.

Det er som sagt noget helt andet end det man ser i hverdagen, der ser man ikke vietnamesiske piger der skejer ud, og danser offentligt, eller som sagt kysser sin kæreste hvor andre ser det.

Det var meget anderledes end jeg havde forventet, og smutter da nok forbi igen, når jeg kommer tilbage til Nha Trang, for at se på det med andre øjne. Nu ved jeg hvad jeg går ind til, måske er det ikke så slemt, måske er det endnu værre end jeg tror.

Sov godt allesammen.

Måske skal jeg starte med at sige, at trods overskriften, er alt godt.

Ja, jeg blev nød til at finde mit bælte frem, jeg har tabet par kg eller 4, det er jo skønt.

Siden sidste update, har jeg været i Nha Trang, og set på mulighederne for at lave noget forretning, og det er ikke lige til, som det var sidste år, rigtig mange ting er ændret. Vi har været ude og se på nogle gode lokationer i byen, men de har været alt for dyre. Vi har set på alt fra mindre lokaler til hoteller og hostels. Det kunne være sindsygt spændende at have et hostel for backpackere, eller i den helt anden retning, et rigtig fint hotel, med super service. Priserne er dog lige i overkanten af hvad vi vil bruge af penge. Vi skal tænke på at der her kræves forudbetalt leje i 6-12 måneder, og så snakker vi DKK 50-100.000,-, og det er kun leje, så er der personale, el, vand, nej ingen varme, men der er en masse ting der følger med, så det ser vi ikke som muligt lige pt. Men spændende er det at se på mulighederne.

Nu efter små 3 uger i Nha Trang har jeg valgt at rejse tilbage til Hanoi, og starte samarbejdet med Dong. Det glæder jeg mig til, og se hvad vi kan finde ud af. Jeg rejser til Hanoi mandag kl. 05 og ankommer 24 timer senere.

En tur på hospitalet

Jeg har menes jeg har været i Nha Trang, fået set på alle de papir der skal til for at få en arbejdstilladelse, og jeg tror nu jeg har dem alle. Jeg mangler blot at få en kontrakt i hus med en virksomhed, og få oversat alle mine danske eksamensbeviser, så er de klar til at aflevere.

I forbindelse med arbejdstilladelsen skulle jeg have et helbredstjek på en offentligt hospital. Utroligt nok gik jeg lige igennem, uden anmærkninger. Så vidt jeg ved i hvertfald. Jeg blev dog lidt nervøs, da jeg kom til afdelingen for tandlæger. Jeg skal IKKE til tandlæge her, jo måske engang, men ikke på et offentligt hospital. Til det er jeg alt for bange for tandlæger.

Nå men jeg fik lov at betale hvad der svare til kr. 600,- for at påbegynde alle undersøgelserne, og der var en del jeg skulle igennem, og et par af dem 2 gange. Jeg havde foreberedt mig på at det kunne tage hele dagen, da jeg veninde her, fortalte at det for hende tog 2 dage. Men gæt engang, jeg tror mine penge var godt givet ud, jeg røg lige foran alle de andre i køerne, og dem var der mange af.

Men hvad har jeg ellers lavet?

Jo, jeg har sovet en del, ligget syg to dage. Tror det var af at tænke for meget.

Igår fredag mødte jeg 3 munke, mens jeg gik en tur ved stranden. De ville gerne øve lidt engelsk ,så det fik vi gjort, og selvfølgelig blev jeg inviteret til deres pagoda. Der har jeg så været til the idag. De havde også inviteret 3 piger, de læste engelsk med. Det var rigtig hyggeligt, og de ville gerne høre en mase om Danmark, og hvordan man sagde forskellige tilg på dansk.

Pigerne skal jeg mødes med i morgen tidlig kl. 06, hvor vi skal have en morgen dukkert ved stranden. Det er min sidste chance for en dukkert inden jeg rejser til det ret så ubestrandede (kan man sige det?) Hanoi.

Men hvad nu?

Ja, nu rejser jeg til Hanoi og hvad så? Lige nu tager jeg én dag af gangen, og ser hvad der byder sig. Faktisk har jeg for mindre end 2 timer siden haft et møde med en dansker jeg mødte her i Nha Trang sidste år, og han har et tilbud til mig om at lave alle mine papir, hvis jeg vil være med i et projekt. Det kunne være en rigtig god start, også for at få en fod indenfor og se hvordan det hele fungere i Nha Trang.

Jeg har sagt ja tak, og afventer nu et udspil. Jeg glæder mig meget over dette møde, og det vi kom frem til. Men igen er jeg lidt tilbageholdende. Jeg vil ikke glæde mig for tidligt.

Men det er klart, at bliver det til noget vil jeg tage chancen, da det er her jeg vil være. Hanoi er fint, og jeg er glad for at være i byen, men ikke i længden. Jeg venter spændt på udspillet, og tager den derfra. Økonomisk, lagde han også ud med noget der var et godt stykke under mit budget, så det er rigtig fornuftigt.

Nu går turen til Hanoi, og så ser vi hvad der sker. Jeg er endnu ikke begyndt at bruge at de opsparede midler, så det ser fornuftigt ud.

Jeg glæder mig til at se dem jeg kender i Hanoi.

Håber i har det godt derhjemme?

Så blev det endelig tid til at komme afsted. Jeg forlod Odense den 25 februar kl. 21, efter 13 timers arbejde.

Jeg tog direkte til København hvor en messe ventede. En messe der handlede om diverse spiritus og cocktails. Det er en rigtig spændende messe. Jeg tilbragte de 2 efterfølgende dage i København på messen, hvorefter jeg tog flyet mod Hanoi. Vi havde dog lige en mellemlanding i Moskva.

I Københavns lufthavn kom en ung kvinde hen og spurgte om det var gaten til flyet til Moskva. Sjovt nok var hun Vietnameser og skulle samme vej som jeg selv, helt til Hanoi. Vi snakkede sammen til vi kom ombord, og igen da vi skulle skifte fly, og endnu engang i Hanoi lufthavn. Hun er gift med en dansk mand, og havde en søn med, der bar tydelig præg af det, det var et tydeligt mix.

Hanoi

Så kom vi til Hanoi, og jeg fik en besked fra en veninde om, om jeg var landet, det var jeg jo så, og så var hun faktisk på vej ud for at hente mig i lufthavnen, men den lokale bus var lidt langsom i optrækket. Vi mødtes, og jeg syntes sku det er lidt sjovt når man møder nogen på den anden side af jorden, som man ikke har set i lang tid, og ikke kender så godt, og alligevel er det altid et stort glædeligt gensyn.

Den næste uge mødte jeg en masse jeg kendte og specielt var mødet med Ha, Quynh og Giang fantasisk. De er nogle dejlige mennesker, sjove og nede på jorden.

Investering og arbejde i Hanoi

Jeg fik også holdt nogle møder med Dong, den lidt ældre dame der gerne vil have mig til at arbejde sammen med hende.

Det er rigtig spændende og jeg kan kun se gode ting og muligheder i det samarbejde. Men jeg er selvfølgelig ikke så blåøjet at jeg ikke tager mine forholdsregler.

Egentlig var det ikke Hanoi der trak  mig, og det er det for så vidt stadig ikke, men med den mulighed, kan jeg ikke sige nej. Jeg er blevet tilbudt at være med i 50% af hendes rejsebureau, og for det skal jeg betale hvad der svare til små DKK 1300,- om måneden. Den uge jeg var i Hanoi fulgte jeg selvfølgelig salget af ture, billetter mv, og der er virkelig muligheder. Det kunne være rigtig spændende, og en god start, uden at skulle lægge DKK 20.000,- i forudbetalt leje eller andet.

Det køre, der er et kontor, møbler, en ansat, og alt hvad vi behøver, der kunne måske godt lige være en bærbar til kunderne der gerne vil på nettet, men mon ikke hun har købt det når jeg kommer tilbage? Jeg har i hvertfald allerede fået rokeret rundt på kontoret, bedt hende male nogle ting, lave nogle ekstra ting der giver kunderne mere tryghed, og ja lidt af hvert.

Det sjove er at hun har tilbudt mig 50% af “butikken” for 50% af udgifterne, så det er jo fair nok, men faktisk får jeg også 3 x mad om dagen, hvilket i mit budget svare til DKK 1300,-, altså det samme som jeg giver for 50%.

Så alt i alt, har jeg intet at tabe, da jeg kun skal betale 1 måned forud af gangen. Gir det mening?

Hue

Så blev det tid at at tage til Hue, et sop på vejen til Nah Trang, hvor jeg længdes efter at komme hen. I Hue skulle jeg møde Nhip, en fantastisk sød og sjov pige, som jeg ikke vil undvære at se, når jeg nu er i Vietnam. Sidst havde vi det rigtig sjovt, selvom det var første gang jeg mødte hende. Eller faktisk mødte jeg hende, da jeg cyklede ned gennem Vietnam sidste år (2011).

Jeg lovede at komme tilbage til Hue og hilse på hende og en af hendes gode kammerater, som jeg også mødte første gang. Det gjorde jeg så, eller det vil sige at jeg mistede min telefon i Nha Trang, så jeg kunne ikke ringe til hende, men mente jeg kunne huske hun sagde hun arbejdede på DMZ bar. Så den fandt jeg, samtidig med jeg fandt et visitkort til hende kammerat, og så lykkedes det alligevel, og heldigvis for det.

Jeg kom så tilbage, og et par dage forud for hvad jeg havde aftalt med hende, så hun var lidt overrasket da jeg troppede op på hendes job. Det samme var pigerne der arbejdede på Hue Backpaskers Hostel. Dem skulle jeg selvfølgelig også tilbage til. Lad mig sige det sådan, og de næste 3-4 dage gik med besøg på de forskellige coffee shops i Hue, tror snart jeg har set dem alle.

Jeg vil ikke nævne alle navne, af frygt for at glemme nogle, men det er nogle søde og sjove tøser.

Den ene dag lavede jeg risengrød til nogle af dem, sur var det bar, da jeg fandt ud af at jeg havde købt mælk med tilsat sukker, det bliver altså ikke det samme. Jeg forsøgte at redde det med lidt salt, men det blev det sku ik bedre af. Lakrids, altså piratos, medbragt fra Danmark, har de også fået lov at smage på, og som i måske har set på facebook, er det ikke dem alle der kan lide det. De troede alle i starten det var chokolade, men de blev vist klogere og fik lov at rynke både pande og næse. Det var sku sjovt.

Jeg var igen i år ude og spille pool med Nhip, det var om muligt sjovere end sidst, hun havde også en veninde med. Igen var vi først ude og få kaffe/cacao, og de ville så lære lidt dansk, udover at de udtaler mit navn Kennit, hvilket lyder både sødt og sjovt, så overvejer at slå mig ned som dansklære i Vietnam. Det er simpelthen så sjovt at høre dem snakke dansk. Men hvordan mon mit Vietnamesisk så lyder :/

Det har i hvertfald været nogle fantastiske dage i Hue.

Nå ja, glemte helt kvindernes internationale kampdag. Den kig de rigtig meget op i i Hue, og der blev solgt blomster over hele byen, og da jeg fandt ud af det ikke kun var kærester men også venne rog bekendte pigerne/kvinderne fik blomster af, var der jo ikke andet for end at købe en stor buket roser, så der var en til hver. Der blev vist hujet lidt, da jeg kom med dem, men de blev glade, og havde nok ikke lige regnet med det.

Nha Trang

Nu er jeg så kommet til Nha Trang. Det troede jeg ikke var muligt da jeg skulle skifte bus i Hoi An, og videre til Nha Trang. Jeg fik afvide jeg skulle gå ud af bussen, og hen til en adresse, da jeg skulle med en anden bus, og det var et andet busselskab som han sagde. Men det var det så ikke da det kom til stykket. Det er en længere historie, men jeg lover dig, når du nu bestiller din tur til Vietnam, og skal ned gennem landet med bus, bliver det ikke med det selskab. Der var så mage der havde problemer med dem, og de råbte og skreg, jeg fik ham dog lidt ned på jorden, og fik en meget forskellig undskyldning. Men det hjælper nu ikke på at, det ikke er dem vi skal samarbejde med, når/hvis jeg skal arbejde i Hanoi.

Men , men nu er jeg herm og på samme guest house, som hvor jeg sidst tilbragte et par måneder. Her er modsat Hanoi og Hue, dejlig varmt, og solen skinner. Jeg har set lidt til dem jeg skal starte noget med her, men der er sket mange forandringer siden jeg var her sidst. Der er begyndt at komme mange russere, så hvis det er dem vi skal handle med, bliver det ikke som jeg håbede.

Men jeg ser da gerne på muligheder for at hjælpe dem af med nogle af de mange penge de bruger. De tager ikke på ture, de spiser, drikker, handler, spiser, drikker vodka og så drikker og handler de. Efter hvad de siger her, betaler de hvad det koster, og bedre kunder kan man jo ikke ønske sig.

Nu må vi se hvad der sker de næste dage, hvis vi ikke finder på noget, tager jeg nok til Hanoi, og starter der, og ser tiden an. Jeg kan jo altid tage tilbage hertil. Chancen for at komme i gang i Hanoi er bare for god at sige nej til, eftersom jeg ikke har noget at miste på det. Enten løber det rundt, ellers går det godt, eller RIGTIG godt.

Husk at du kan være med til at f det til at gå rigtig godt, ved at komme til Vietnam, og booke hos mig

Jeg tør ikke håbe på noget af det lykkedes, der er jo også en arbejdstilladelse der skal erhverves, men det kunne på nuværende tidspunkt, have set langt værre ud.

Det var alt for denne gang, håber i nyder Danmark.